Ilulissat og området syd for Kangia Isfjord

Ilulissat og området syd for Kangia Isfjord

Vælg afgang

Pris fra
10.666 DKK
pr. pers ved booking i dobbeltværelse

Ilulissat og området syd for Kangia Isfjord

Pris fra
10.666 DKK

Rundrejsen inkluderer

Inkluderet i rundrejsen er alle skibstransfers, som markeret med blåt på kort. Transfer m. minibus fra/til havn/lufthavn. Der overnattes på hotel/vandrehjem som givet herover, morgenmad er inkl. Sengetøj/linned er inkl. for både hotel og vandrehjemsgæster. Fuldpension under ophold i Glacier Lodge Eqi. Brug for hjælp? - ring +45 61 79 15 22 eller skriv til info@diskoline.gl

Kort over pakken

Mulige oplevelser på denne rejse

Oplev Hvaler

Oplev Hvaler

Pukkelhval, vågehval og fin hvaler kan spottes.

Oplev Isbjerge

Oplev Isbjerge

Der er 100% garanti for at se enorme isbjerge på denne rejse.

Oplev Midnatssol

Oplev Midnatssol

Midnatssol kan opleves fra primo juni til medio juli. Herefter aftager den gradvis. Lange lyse aftener kan opleves flere mdr. før og efter.

Information om rejsen

Dag 1: Aasiaat JEG

 

Aasiaat - Egedesminde

Aasiaat er beliggende på en ø på den sydlige og yderste kant af Diskobugten. Selve øen ligger i et stort skærgårdsområde, som i folkemunde kaldes "landet med de tusinde øer". I Aasiaat kan man se isbjerge fra de mange kælvende gletsjere i Diskobugten drive forbi.

Oplevelser i byen

  • Havnen
    Gå en tur på havnen i Aasiaat og oplev stemningen samt de mange fiskeskibe som kommer ind med deres fangst.
  • Byrundtur
    Oplev livet som det leves i det moderne Grønland i dag. Aasiaat er Nordgrønlands uddannelsescentrum med bl.a. et gymnasium, en erhvervsskole og en specialskole.
  • "Brættet"
    Brættet er stedet, hvor fangerne sælger dagens fangst/høst. Ofte finder man hellefisk, torsk, sæl og hvalkød. I efteråret kan der endvidere være diverse bær fra fjeldet.
  • Aasiat
    Besøg byens museum.
  • Forsamlingshuset
    Har en flot samling af malerier fra Per Kirkeby – i alt 24 stk

Dag 2-3: Qasigiannguit JCH

Qasigiannguit - Christianshåb

Qasigiannguit ligger smukt placeret ud til Diskobugten og er omkranset af de bagvedliggende 450 m høje fjelde. Qasigiannguit er en moderne by med alt, hvad dertil hører, men samtidig er den ikke større end, at den oprindelige bygdestemning er bevaret og alt ligger i gå-afstand.

Oplevelser i byen – What to see and do in Qasigiannguit

  • Byrundtur
    Gå en tur rundt i byen med de mange farverige huse og oplev stemningen i byen. Ofte vil man støde på "Hr og Fru Grønland", da byen ikke har mange biler.
  • "Brættet"
    Brættet er stedet, hvor de lokale fangere sælger dagens fangst / høst. Oplev stemningen og se dagens fangst bestående af f.eks. sæl, hvalkød, moskusokse, hellefisk, torsk m.m.
  • Den levende boplads
    På udvalgte søndage i højsæsonen tilbyder Qasigiannguit museum en levendegørelse af livet i Grønland i starten af 1900 tallet.
  • Tørvehytten
    Få et indtryk af den gamle boform fra det forrige århundrede.
  • Gudstjeneste
    Er man i byen på en søndag, kan det varmt anbefales at gå til gudstjeneste i byens smukke kirke.
  • Afslapning på hotellets terrasse
    Udsigten over Diskobugten og de omkringliggende fjelde er fabelagtig. Er du heldig svømmer der flere hvaler forbi.

Vandreture - Qasigiannguit er ideel til lette vandreture

  • Kangerluluk
    Herfra har man en flot udsigt udover Paradisbugten. På turen kan du endvidere opleve et spændende geologisk fænomen, en smuk åre med rosenkvarts og glimmer i fjeldet. Området har efterhånden fået en flot bestand af moskusokser, som man kan være heldig at se på vandreturene i området.
  • Udsigten
    Bestig det 456 m høje fjeld lige udenfor byen. Udsigten til Diskobugten og isfjorden er fabelagtigt. På toppen finder du en ”turistkikkert”, hvorfra du kan stille skarpt på byen og evt. hvaler i farvandet.
  • Fisketur til Strømstedet
    Ved udmundingen af Laksebugten. Her er gode muligheder for fangst.

Dag 4-5: Ilimanaq XIQ

 

Ilimanaq

Besøg en bygd hvor hverdagens jag og tempo er helt væk. Ilimanaq er en velfungerende bygd, med farvestrålende huse spredt rundt i terrænet og med en fantastisk udsigt til Diskobugten.

Sejlturen til Ilimanaq fører igennem de mange grundstødte isbjerge fra Kangia isfjorden. Måske er du heldig at spotte hvaler og sæler inden du ankommer til bygden. Og allerede fra søsiden ses de farverige huse tydeligt.

Oplevelser i bygden

  • Bygderundtur
    En bygderundtur på egen hånd eller med guide er et must. Vil du høre små historier om havnen, skolen, kirken, butikker og restaurationen så følg den guidede tur. Afgangstidspunkt annonceres i Ilimanaq Lodge receptionen og er inkl. ved ophold.
  • Slædehunde
    Hundepladserne er spredt rundt i terrænet tæt ved slædekuskenes bolig. Om sommeren løber hvalpene frit rundt og leger. Husk at de voksne hunde ikke er kæledyr og derfor ikke må berøres.
  • Restaurant
    Ilimanaq tilbyder restaurationsbesøg i et af Grønlands ældste huse. Restaurationen er nænsomt restaureret i samarbejde med RealDania. Der serveres middag af super friske grønlandske råvarer i retterne. Glæd dig til grønlandsk lammeryg, røget rensdyr- og moskuskød, hellefisk og rejer – Takana/Værsgo!
  • Terrassen
    Nyd udsigten over Diskobugten fra din private terrasse. Alle hytter er smagfuldt indrettet og fra både sovehems, opholdsrum og terrasse er der en formidabel udsigt over Diskobugten med sine mange isbjerge. Og hvem ved? Ofte kommer der hvaler tæt forbi - så hold udkig.

Natur- og vandreoplevelser i Ilimanaqs opland

  • Qajaa - boplads
    Besøg en af de ældre bopladser i Grønland: Det næsten hemmeligholdte forskningsområde ved Qajaa. Her finder vi en af Grønlands bedst bevarede møddinger, hvor der er gode spor og rester fra Saqqaq-kulturen, som levede her for 4.000 år siden.
  • Indlandsisen
    I baglandet ved Ilimanaq er der adgang til indlandsisen. Turen derind er med ATV’ere og båd. Vi går i land ved den sydlige bred af Tassiusaq fjorden. Herfra kan vi vandre hen til iskanten og op på selve isen mellem sprækker og brønde for at udforske en af de mange gletsjertunger, som udspringer fra Indlandsisen.
  • Midnatssolen
    Solen står højest på himlen og skinner hele døgnet d. 21. juni. Flere uger både før og efter oplever man de lange lyse nætter og du har alle muligheder for både tidligt og sent på dagen at indfange områdets mange oplevelser.

Links

World of Greenland tilbyder guidede ture i Ilulissat og omegn – læs mere på www.wog.gl

Dag 6-7: Ilulissat JAV

 

Ilulissat - Jakobshavn

Velkommen til Ilulissat. Ilulissat er Grønlands 3. største by og tilbyder en af de mest imponerende naturoplevelser i verden. Ilulissat Isfjord/Kangia, der i 2004 kom på UNESCO's verdensarvsliste. Kangia er stedet, hvor Grønlands velkendte mastodonter af isbjerge stammer fra. Isfjorden rummer en af de største og mest aktive gletsjere i verden.

Ilulissat er et perfekt sted at holde ferie i Grønland. Ilulissat er en charmerende by og de kulørte træhuse på fjeldet blander sig smukt med moderne byggeri i tæt samspil mellem menneske og natur.

Oplevelser i byen

  • Byrundtur
    En byrundtur på egen hånd eller med guide er et must. Ilulissat er helt unik med den storslående udsigt til Diskobugten og de imponerende isbjerge. Slædehundene ligger spredt rundt imellem husene og venter på vinterhalvårets komme.
  • "Brættet"
    På torvet i Ilulissat finder vi byens ”brættet”. Det er her fiskerne og fangere sælger deres friske fangst til byens borgere og turister! Tjek det store udvalg, der ofte findes her: hellefisk, torsk, sæl og lejlighedsvis rensdyr, moskus og hvalkød.
  • Museum
    Byen har også 2 interessante museer. Dels Ilulissat Museum som er Polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem og dels Kunstmuseet, som rummer en flot samling af Grønlandsmaleren Emmanuel A. Pedersen.
  • Kajakhavnen
    Kajakhaven er placeret i den gamle bydel ved siden af sygehuset. Oplev de lokale boltre sig med kajakkerne og grønlændervendinger.
  • Kunsthåndværk
    I byen er der et velassorteret udbud af butikker, som sælger flot forarbejdet kunsthåndværk m.m., så der er rigtig gode muligheder for at hjembringe flotte og unikke gaver & souvenirs. Nogle af byens udøvende kunstnere har værksted tæt ved havnen, hvor man er velkommen til at kigge ind og se dem forarbejde ben og tand til smukke smykker.
  • Slædehunde
    Slædesæsonen starter sidst i september og slutter normalt medio maj. I de 4 mellemliggende sommermåneder er slædehundene stort set inaktive på hundepladserne. Tæverne har travlt med at opfostre nye kuld, og disse hvalpe hærger lystigt rundt og bider i alt, der ikke er forsvarligt opmagasineret.
  • Restaurant
    Den friske luft giver en sund appetit, og heldigvis har Ilulissat en håndfuld rigtig gode spisesteder, som anvender masser af super friske grønlandske råvarer i retterne. Glæd dig til grønlandsk lammeryg, røget rensdyr- og moskuskød, hellefisk og rejer – Takana/Værsgo!

Natur- og vandreoplevelser i Ilulissats opland

  • Sermermiut
    En vandretur til Sermermiut er absolut et must. Her kan du komme helt tæt på de imponerende kridhvide kæmper og se ud over fjorden, der er fyldt med isbjerge så langt øjet rækker.
  • Isfjordssejlads
    Ønsker du at komme tættere på de imponerende isbjerge, så kan en sejlads iblandt isbjergene ved midnatssolen være en helt speciel oplevelse.
  • Helikopter
    Prøv en tur med helikopter over Kangia gletsjeren. Fra luften får man et helt andet indtryk af de enorme isbjerge ofte med små azurblå smeltevandssøer på toppen.
  • Hvalsafari
    Det er muligt at komme på hvalsafari på Diskobugten. På en hvalsafari er der tid til at betragte de imponerende havpattedyr på nærmere hold.

Links

World of Greenland tilbyder guidede ture i Ilulissat og omegn – læs mere på www.wog.gl


Ilulissat og området syd for Kangia Isfjord
Vælg afgang
Pris fra 10.666 DKK pr. pers ved booking i dobbeltværelse