Diskobugten på udkig efter hvaler og isbjerge

Diskobugten på udkig efter hvaler og isbjerge, 7 dage/6 nætter, Sommer 2018

Vælg afgang

Pris fra
7.730 DKK
pr. pers ved booking i dobbeltværelse

Diskobugten på udkig efter hvaler og isbjerge, 7 dage/6 nætter, Sommer 2018

Pris fra
7.730 DKK

Rundrejsen inkluderer

Inkluderet i rundrejsen er alle skibstransfers, som markeret med blåt på kort. Transfer m. minibus fra/til havn/lufthavn. Der overnattes på hotel/vandrehjem som givet herover, morgenmad er inkl. Sengetøj/linned er inkl. for både hotel og vandrehjemsgæster. Fuldpension under ophold i Glacier Lodge Eqi. Brug for hjælp? - ring +45 61 79 15 22 eller skriv til info@diskoline.gl

Kort over pakken

Mulige oplevelser på denne rejse

Oplev Hvaler

Oplev Hvaler

Pukkelhval, vågehval og fin hvaler kan spottes.

Oplev Isbjerge

Oplev Isbjerge

Der er 100% garanti for at se enorme isbjerge på denne rejse.

Oplev Midnatssol

Oplev Midnatssol

Midnatssol kan opleves fra primo juni til medio juli. Herefter aftager den gradvis. Lange lyse aftener kan opleves flere mdr. før og efter.

Oplev Hundeslæde

Oplev Hundeslæde

Slædehunde kan opleves i byer og bygder, men vil du køre på slæde er det kun på toppen af Lyngmarksbræ (begrænset periode). Hundeslæde tur ej. inkl.

Information om rejsen

Dag 1, 6: Ilulissat

 

Ilulissat - Jakobshavn

Velkommen til Ilulissat. Ilulissat er Grønlands 3. største by og tilbyder en af de mest imponerende naturoplevelser i verden. Ilulissat Isfjord/Kangia, der i 2004 kom på UNESCO's verdensarvsliste. Kangia er stedet, hvor Grønlands velkendte mastodonter af isbjerge stammer fra. Isfjorden rummer en af de største og mest aktive gletsjere i verden.

Ilulissat er et perfekt sted at holde ferie i Grønland. Ilulissat er en charmerende by og de kulørte træhuse på fjeldet blander sig smukt med moderne byggeri i tæt samspil mellem menneske og natur.

Oplevelser i byen

  • Byrundtur
    En byrundtur på egen hånd eller med guide er et must. Ilulissat er helt unik med den storslående udsigt til Diskobugten og de imponerende isbjerge. Slædehundene ligger spredt rundt imellem husene og venter på vinterhalvårets komme.
  • "Brættet"
    På torvet i Ilulissat finder vi byens ”brættet”. Det er her fiskerne og fangere sælger deres friske fangst til byens borgere og turister! Tjek det store udvalg, der ofte findes her: hellefisk, torsk, sæl og lejlighedsvis rensdyr, moskus og hvalkød.
  • Museum
    Byen har også 2 interessante museer. Dels Ilulissat Museum som er Polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem og dels Kunstmuseet, som rummer en flot samling af Grønlandsmaleren Emmanuel A. Pedersen.
  • Kajakhavnen
    Kajakhaven er placeret i den gamle bydel ved siden af sygehuset. Oplev de lokale boltre sig med kajakkerne og grønlændervendinger.
  • Kunsthåndværk
    I byen er der et velassorteret udbud af butikker, som sælger flot forarbejdet kunsthåndværk m.m., så der er rigtig gode muligheder for at hjembringe flotte og unikke gaver & souvenirs. Nogle af byens udøvende kunstnere har værksted tæt ved havnen, hvor man er velkommen til at kigge ind og se dem forarbejde ben og tand til smukke smykker.
  • Slædehunde
    Slædesæsonen starter sidst i september og slutter normalt medio maj. I de 4 mellemliggende sommermåneder er slædehundene stort set inaktive på hundepladserne. Tæverne har travlt med at opfostre nye kuld, og disse hvalpe hærger lystigt rundt og bider i alt, der ikke er forsvarligt opmagasineret.
  • Restaurant
    Den friske luft giver en sund appetit, og heldigvis har Ilulissat en håndfuld rigtig gode spisesteder, som anvender masser af super friske grønlandske råvarer i retterne. Glæd dig til grønlandsk lammeryg, røget rensdyr- og moskuskød, hellefisk og rejer – Takana/Værsgo!

Natur- og vandreoplevelser i Ilulissats opland

  • Sermermiut
    En vandretur til Sermermiut er absolut et must. Her kan du komme helt tæt på de imponerende kridhvide kæmper og se ud over fjorden, der er fyldt med isbjerge så langt øjet rækker.
  • Isfjordssejlads
    Ønsker du at komme tættere på de imponerende isbjerge, så kan en sejlads iblandt isbjergene ved midnatssolen være en helt speciel oplevelse.
  • Helikopter
    Prøv en tur med helikopter over Kangia gletsjeren. Fra luften får man et helt andet indtryk af de enorme isbjerge ofte med små azurblå smeltevandssøer på toppen.
  • Hvalsafari
    Det er muligt at komme på hvalsafari på Diskobugten. På en hvalsafari er der tid til at betragte de imponerende havpattedyr på nærmere hold.

Links

World of Greenland tilbyder guidede ture i Ilulissat og omegn – læs mere på www.wog.gl

Dag 2-3: Qasigiannguit

Qasigiannguit - Christianshåb

Qasigiannguit ligger smukt placeret ud til Diskobugten og er omkranset af de bagvedliggende 450 m høje fjelde. Qasigiannguit er en moderne by med alt, hvad dertil hører, men samtidig er den ikke større end, at den oprindelige bygdestemning er bevaret og alt ligger i gå-afstand.

Oplevelser i byen – What to see and do in Qasigiannguit

  • Byrundtur
    Gå en tur rundt i byen med de mange farverige huse og oplev stemningen i byen. Ofte vil man støde på "Hr og Fru Grønland", da byen ikke har mange biler.
  • "Brættet"
    Brættet er stedet, hvor de lokale fangere sælger dagens fangst / høst. Oplev stemningen og se dagens fangst bestående af f.eks. sæl, hvalkød, moskusokse, hellefisk, torsk m.m.
  • Den levende boplads
    På udvalgte søndage i højsæsonen tilbyder Qasigiannguit museum en levendegørelse af livet i Grønland i starten af 1900 tallet.
  • Tørvehytten
    Få et indtryk af den gamle boform fra det forrige århundrede.
  • Gudstjeneste
    Er man i byen på en søndag, kan det varmt anbefales at gå til gudstjeneste i byens smukke kirke.
  • Afslapning på hotellets terrasse
    Udsigten over Diskobugten og de omkringliggende fjelde er fabelagtig. Er du heldig svømmer der flere hvaler forbi.

Vandreture - Qasigiannguit er ideel til lette vandreture

  • Kangerluluk
    Herfra har man en flot udsigt udover Paradisbugten. På turen kan du endvidere opleve et spændende geologisk fænomen, en smuk åre med rosenkvarts og glimmer i fjeldet. Området har efterhånden fået en flot bestand af moskusokser, som man kan være heldig at se på vandreturene i området.
  • Udsigten
    Bestig det 456 m høje fjeld lige udenfor byen. Udsigten til Diskobugten og isfjorden er fabelagtigt. På toppen finder du en ”turistkikkert”, hvorfra du kan stille skarpt på byen og evt. hvaler i farvandet.
  • Fisketur til Strømstedet
    Ved udmundingen af Laksebugten. Her er gode muligheder for fangst.

Dag 4: Aasiaat

 

Aasiaat - Egedesminde

Aasiaat er beliggende på en ø på den sydlige og yderste kant af Diskobugten. Selve øen ligger i et stort skærgårdsområde, som i folkemunde kaldes "landet med de tusinde øer". I Aasiaat kan man se isbjerge fra de mange kælvende gletsjere i Diskobugten drive forbi.

Oplevelser i byen

  • Havnen
    Gå en tur på havnen i Aasiaat og oplev stemningen samt de mange fiskeskibe som kommer ind med deres fangst.
  • Byrundtur
    Oplev livet som det leves i det moderne Grønland i dag. Aasiaat er Nordgrønlands uddannelsescentrum med bl.a. et gymnasium, en erhvervsskole og en specialskole.
  • "Brættet"
    Brættet er stedet, hvor fangerne sælger dagens fangst/høst. Ofte finder man hellefisk, torsk, sæl og hvalkød. I efteråret kan der endvidere være diverse bær fra fjeldet.
  • Aasiat
    Besøg byens museum.
  • Forsamlingshuset
    Har en flot samling af malerier fra Per Kirkeby – i alt 24 stk

Dag 4-5: Qeqertarsuaq

Qeqertarsuaq - Godhavn

Diskoøen er geologisk set langt yngre end fastlandet og fremstår derfor meget anderledes. Store dele af øen består af høje, stejle basaltfjelde skabt af vulkansk aktivitet for 25-65 millioner år siden.

Qeqertarsuaq er smukt placeret med udsigt til bræerne på toppen af basaltfjeldene, og de mange vandfald der plasker ned af fjeldsiderne. I havområdet lige foran Qeqertarsuaq har pukkelhvalerne et af deres bedste fourageringsområder om sommeren. Her er der rigtig gode muligheder for at observere hvalerne fra skibet, såvel som fra land, (ja, de kan komme tæt på) under opholdet på Diskoøen.

Oplevelser i byen – What to see and do in Qeqertarsuaq

  • Byvandring og isbjerge
    Vi anbefaler en byvandring, hvor man med stor interesse kan indsnuse stemningen i byen. De farverige grønlandske huse danner en flot kontrast til de enorme basaltfjelde bagved byen. En kort vandring fører dig ned til kysten (med sort sand), hvor man kan se de enorme isbjerge, der er grundstødt ved Diskoøen eller som langsomt driver forbi ude på Diskobugten.
  • "Brættet"
    Tjek dagens fangst fra de lokale: hellefisk, sæl og hvalkød. Diskoøen har mange gode ørredelve, og der er stolte traditioner for lyngrøget fjeldørred om sommeren. Hvis man ser fjeldørred til salg på "brættet", så slå til - det vil du ikke fortryde!
  • Qeqertarsuaq museum
    Giver en god introduktion til området og dets spændende historie, bla. byens storhedstid for hvalfangst tilbage i tiden. Her er en flot billedsamling af maleren Jakob Danielsen, ligesom byens historie bliver skildret på spændende vis.

Natur- og vandreoplevelser på Diskoøen

  • Terrænet omkring Qeqertarsuaq
    er ideelt til vandreture, og der findes både kortere og længere ture.
  • Kuannit
    er det grønlandske ord for skærmplanten ”kvan”. Udover stedets frugtbarhed, er Kuannit området også kendt for de karakteristiske basaltsøjler og de mange varme kilder.
  • "Udkiggen"
    er et punkt syd for byen helt ude ved kysten. Herfra er der en formidabel udsigt over den sydlige del af Diskobugten og hvalfangere, i såvel historisk tid som nutid, har her spejdet efter hvaler.
  • Blæsedalen
    Efter arktiske forhold er dalen meget frugtbar, og en væsentlig del af Grønlands flora findes her, hvor lavarktis mødes med højarktis.
  • Arktisk station
     
    ejes og drives af Københavns Universitet. I sommermånederne er der en hektisk aktivitet på stationen, hvor forskere og studerende fra hele verden kommer op, og foretager deres arktiske feltarbejde og forskning. Grundet travlheden i den korte arktiske sommer, er det ikke sikkert, at man åbner op for/tager imod besøgende, men man er velkommen til at banke på og spørge.

Hundeslæde på Lyngmarksbræen

Om sommeren udbydes hundeslædeture på toppen af Lyngmarksbræen - et af de eneste steder i Grønland hvor det er muligt at køre på hundeslæde om sommeren. Sæsonen for hundeslædekørsel er normalt fra begyndelse af juli til medio august, men det varierer fra år til år pga. vejrliget og dets indflydelse på snesmeltning og dermed slædeføret. For at komme til startstedet for hundeslædekørsel skal man vandre på en udfordrende rute fra Qeqertarsuaq op på Lyngmarksbræen, og bagefter retur den samme vej. (Hundeslædekørsel er ikke inkl. i pakken og kan/skal bestilles ved ankomst til Diskoøen).
Man kan vandre op på toppen og retur samme dag, eller man kan vælge en overnatning (ej inkluderet) i en charmerende hytte på selve bræen. Fra toppen af bræen i ca. 1.200 meters højde, er der en fantastisk udsigt over Diskobugten og kystlinien fra hovedlandet. I klart vejr ses de grundstødte isbjerge foran Ilulissat isfjord næsten 100 km væk. Hvis man er til flere maritime oplevelser, udbydes der lokalt forskellige sejlture, hvalsafarier og fisketure.

Links

Link til ekskursioner og yderligere info i Qeqertarsuaq: www.sikuaput.gl/#!sommer-ture/chc6


Diskobugten på udkig efter hvaler og isbjerge, 7 dage/6 nætter, Sommer 2018
Vælg afgang
Pris fra 7.730 DKK pr. pers ved booking i dobbeltværelse