Ilimanaq Lodge

Ilimanaq lodge giver dig mulighed for at opleve en unik bygdestemning. Fra første parket er alle vores hytter placeret i første række til den imponerende udsigt over Diskobugten. Ilimanaq lodge er opført i 2016 i samarbejde mellem RealDania, Qaasuitsup Kommunia og World of Greenland. Restaurationen ved Ilimanaq lodge er opført ved en nænsom restaurering i et af Grønland's ældste huse. Hytterne er nyopført i 2016 og rumme på alle bekvemmeligheder og en imponerende udsigt til isbjergene der driver forbi på Diskobugten.

 

I bygden Ilimanaq er der ingen biler, så her hersker der ro og fred. Kun slædehundenes glammen fra tid til anden kan høres. En nem vandretur rundt i byen giver et godt indtryk af livet i bygden. Ilimanaq opland byder på mange oplevelser såsom besøg v. Qajaa boplads, bådtur på Tassiusaq, gletscher vandring på en tunge fra indlandsisen og vandretur v. Kangia isfjorden. 


Ilimanaq lodge er opført i 2016 i samarbejde med RealDania. RealDania har således stået for en gennemgående restauration af et af grønlands ældste huse, hvori der nu er indrettet restauration. Alle måltider i forbindelse med ophold i lodgen vil blive serveret i disse historiske lokaler. Hvis vejret tillader det vil der om sommeren være mulighed for servering på vores store terrasse direkte ud til isfjorden.

Hytter

Superior+ værelse

Udsigt til Diskobugten

Alle hytter er placeret i først række med udsyn fra opholdsrum, terrasse og seng direkte ud til Diskobugten med de imponerende isbjerg der driver forbi. Alle hytter er beregnet til 2 personer, men er I flere som ønsker at dele en hytte er der mulighed for opredning. Morgenmad er inklusiv.

Nordisk indretning

Alle hytter er placeret med udsigt til Diskobugten. Indretning er enkel og danner den gode ramme for blot at nyde og slappe af i stilheden. Alle hytter er indrettet med bad og toilet, hvilket absolut ikke er et must. Mange af de lokale henter stadig vand, til hushold og vask, fra vandposten placeret centralt i byen.

Ilimanaq

Ilimanaq er en af Grønlands ældste bygder - grundlagt i 1741. Ilimanaq betyder forventningspladsen, hvilket formodentlig henviser til at Ilimanaq tidligere var en sommerboplads, hvor man forventede at få den store fangst.

Ilimanaq er placeret kun 15 km fra Ilulissat, men rejsen fra til Ilulissat til Ilimanaq med skib er helt mageløs da man passerer de enorme grundstødte isfjelde fra Kangia isfjorden undervejs. Ilimanaq havde i 2015 registreret 52 indbyggere. Byen er samlet omkring havnen og alle huse i bygden har god udsigt til Diskobugten og Diskoøen godt 100 km væk.