Ændring af skibsbillet

Indtil kl. 16.00 dagen før afgang er det muligt at ÆNDRE din skibsbillet mod et gebyr på 50 DKK pr. billet.

BEMÆRK: HELIKOPTER-billetter kan ikke ændres, men skal refunderes se befordringsbestemmelser 2.7.B

Det indbetalte beløb for den ændrede billet modregnes i den nye booking. Bemærk at evt. overskydende beløb IKKE udbetales, men går tabt. Overvej derfor om det bedre kan betale sig at bede om refusion til rederiet, inden du ændrer en billet:

Sådan gør du:

  1. Du skal benytte oplysninger fra de allerede udstedte skibsbilletter, så find din nuværende skibsbillet frem.
  2. På Disko Line vælger du de NYE ønskede sejltider og indtaster personlige data for de enkelte skibsbilletter.
  3. Vælg derefter "læg i kurv", hvorved du får en oversigt over dine nye sejltider og ruter.
  4. I indkøbskurven's nederste venstre hjørne finder du teksten "Modregn tidligere udstedt (gyldig og ubrugt) billet - klik her" KLIK på teksten.
  5. Udfyld de 2 felter med oplysninger om ordre- og billetnummer fra den billet, der skal ændres i de tomme felter.
  6. Tryk på "gem" og fortsæt evt. med at ændre flere billetter ved at gentage pkt. 4,5 og 6 indtil alle billetter, der skal ændres er gemt.
  7. Fortsæt til betaling hvorefter ændringerne accepteres.
  8. Print de nye skibsbilletter.

BEMÆRK: Skibsbilletter, som er købt som en del af en runderejse "Cruise and hotel" , kan ikke ændres elle refunderes.

Refundering:

Det er ikke muligt via vores hjemmeside alene at refundere en billet, da en modregning i allerede købt billet kræver, at man køber en ny billet (ændrer en billet). Er værdien af den ændrede billet højere end prisen for den nye booking, skal der søges om refundering. Refundering er ikke mulig på www.diskoline.gl - kontakt Disko Line (se endvidere punkt 2.7.A i befordringsbestemmelser).